Velkommen til Trompetist Henrik Rønnows hjemmeside.
Klik på ventilerne på trompeten herover for at komme videre.
NYHEDER
MAJ 2012
![]() |
April bød på en lang række spændende koncertoplevelser, bl.a. en koncert med Randers Kammerorkester med Stravinskys Pulcinella Suite samt en uropførelse af Ole Schmits klarinetkoncert på programmet.
April sluttede med en fantastisk koncert i Haderslev med Haderslev Drengekor under ledelse af Henrik Skærbæk Jespersen og med tenoren David Danholt og mig som gæstesolister. Kæmpe fornøjelse at spille med de herlige drenge i koret - og skønt med mere end 400 mennesker i domkirken. Godt gået drenge! - Henrik Rønnow |
MARTS 2012
![]() |
Søndag den 4. marts blev Tyrstrup Kirke i Christiansfeld genindviet på festligste vis.
Festgudstjenesten i anledningen af genvielsen blev indledt med procession af bl.a. biskop Niels Henrik Arndt samt Tyrstrups Kirkes præster til tonerne af Lover den Herre i bearbejdelse for kor, trompet og orgel. Salmesangen blev krydret med forspil og obligatstemmer for trompet og orgel. Tak til kor og organist for et fantastisk samarbejde. - Henrik Rønnow |
MARTS 2012
![]() |
I det seneste nummer af Organistbladet får Lasse Toft Eriksens værk: Messe for Trompet & Orgel - hommage é Vagn Holmboe fine ord med på vejen af anmederen Svend Hvidtfeldt Nielsen. Du kan læse hele anmeldelsen på DOKS hjemmeside - klik her!
Messe for Trompet & Orgel blev i november 2011 uropført af Henrik Rønnow, trompet og Inga Lindmark, orgel i Nicolai Kirke i Kolding. Henrik Rønnow og Inga Lindmark tilbyder i 2012/2013 koncerter med Lasse Toft Eriksens "Messe for Trompet og Orgel - hammage á Vagn Holmboe". For yderligere oplysninger kontakt Henrik Rønnow - tlf.: 20 22 05 77 |
JANUAR 2012
![]() |
Traditionen tro bød januar på en stribe nytårsshows med SMUK - Slesvigske Musikkorps. Sammen med solisterne Jette Torp og Erann DD giver SMUK i alt 10 shows i Haderslev, Odder, Varde, Skærbæk, Sønderborg, Aabenraa og København.
For mit vedkommende blev piccolotrompeten luftet godt igennem i en stribe herlige arrangementer af bl.a. Daniel Drage og John Kristensen. (foto: Ute Levisen, Der Nordschleswiger) |
Januar 2012
![]() |
2011 blev et godt musikalsk år med mange oplevelser og udfordringer. En af de bedste var helt klart uropførelsen af Lasse Toft Eriksens "Messe for Trompet og Orgel - Homage á Holmboe" i Nicolai Kirke i Kolding i november.
Sommerens koncert med sangeren og skuespilleren Kurt Ravn og pianisten Carl Ulrik Munk-Andersen på Tørning Mølle var også et af årets højdepunkter. |




